Vigtig information om træningskampe på Designa Arena

Alle hold har nu trænet i et par uger siden genstarten, og det er tid til de første træningskampe i DBU Jyllands 2021 Cup.
I denne weekend spilles de første træningskampe, og klubbens kunstgræsbane er tæt pakket med kampe allerede fra fredag og helt frem til søndag aften.
Alle FC-hold og gæstende udehold bedes respektere de gældende Coronaregler. Desværre betyder det, at der ikke kan være tilskuere til kampene, og at alle spillere, trænere og kampens dommer skal møde omklædt og forlade anlægget igen umiddelbart efter aktivitetens ophør.
Lad os glæde os over, at vi igen kan spille fodboldkampe, og forhåbentlig ændrer tingene sig hurtigt og i den rigtige retning, så vi igen kan nyde en god kamp sammen.
Opfølgning på DBU Jyllands Coronaregler:
- Ingen tilskuere til træning eller kampe - heller ikke forældrechauffører
- Max. 12 personer i en trup til en kamp inkl. træner(e)
- Max. 25 personer pr. bane
- Klubhuset er lukket - kun mulighed for at bruge toilettet
- Alle møder omklædt hjemmefra
- Ingen mulighed for bad og omklædning
- Alle skal forlade anlægget umiddelbart efter kampens afslutning
- Husk de kendte Corona-retningslinjer om afspritning, hold afstand, ingen highfives, ingen kampråb og undgå kropskontakt m.m.
- Bliv hjemme ved sygdom og kontakt klubben, hvis du er smittet
Læs DBU Jyllands Coronaregler her